Lektørudtalelse

Kirsten Thorups første roman i 6 år har formentlig hendes eget liv som stof men er et vidt og intenst kunstværk langt fra nøgleromanen. Romanen er historien om provinspigen, der bliver gift med kunstneren i storbyen og må lade sine normer bag sig og tilpasse sig hans storby-stil med forkastelse af traditioner og leve livet på hans betingelser. Han begynder som maler men ender som teatermand. Hun begynder som studerende og ender som forfatter. De elsker hinanden uophørligt, men de skilles, han tiltrækkes af mænd, hun har elskere. Han får AIDS, og hun er med i planlægningen af hans selvmord, da sygdommen har knækket ham. Det er bogens handling, men den er fragmentarisk fortalt, med indledende og afsluttende spejlende kapitler og handlingen fortalt som breve, som monolog, dagbøger. Titlens symbol, dværgtræet, der klippes med stor kunst kan passe på såvel stil som på (nogle af) de måder, de agerende behandler hinanden på. Men et andet centralt motiv er drømmen om ur-enheden, før urskabningen blev til mand og kvinde, før ur-kontinentet kom i opbrud. Det er klangbunden i denne kærlighedshistorie, der kan være noget krævende men som bør begejstre ikke mindst Thorups i forvejen store publikum