Lektørudtalelse
Hermed foreligger de tre første af de kendte Årstidsbøger i en let udgave. Det drejer sig om sommerbøgerne, hvor handlingsskelettet og illustrationerne er identiske med de oprindelige, men med en bearbejdet tekst. I Heksejagt er Lærke sikker på, at Jeppe er blevet fanget af en heks, men det er bare hans rare oldemor, der er på besøg. Kanoturen fortæller om Jeppe og Lærkes kanotur med Lærkes far, og i Sandslottet er det sommerferie, hvor børnene bl.a. bader og leger i sandet. Det er tre udmærkede fortællinger med situationer, mange børn vil kunne nikke genkendende til. Bøgerne har et tiltalende layout med dejlige illustrationer. Den bearbejdede tekst kan selvlæses fra 1.-2. klassetrin. Bøgerne kan primært anvendes til selvstændig læsning og som del af et læsesæt i indskolingen