Lektørudtalelse

Ellen Kiehn (f. 1924) debuterede i en sen alder med Den store damekaffe, 1994. Her seks år efter foreligger så hendes anden bog, som indeholder 9 fortællinger. Vi befinder os i delvis uddøende landsbymiljøer sammen med Fut-Else, Fjog-Fie, Mads-Kringel og Svip-Egon og damer, frøkner, solbærrom og klirrende kopper. Under denne vrimmel af skæve personligheder lurer det fortrængte og usagte, i et univers man bl.a. genkender fra Knud Sørensen. Ellen Kiehn har præsteret nogle absolut gode og troværdige fortællinger. Fortællinger som ældre læsere, og især kvindelige, vil finde megen genkendelse i. Det er især Ellen Kiehns sprog som er en fornøjelse at læse, sådan lidt gammeldags lavmælt og pertentligt og i fin overensstemmelse med miljøet. Historierne egner sig fortrinligt til oplæsning og bl.a. "Emmys ting" har tidligere været offentliggjort i Danmarks Radio. Denne historie er i øvrigt karakteristisk for bogen. Et beskedent og snævert miljø hvor enkemanden Karl-Krum ser tilbage på sit ægteskab og på en delvis forsømt opvækst. En anden fin fortælling er "Sønder Spunds-syndromet", der passende afslutter bogen. En halvtredsårig dame vender tilbage til fødebyen i et slags opgør med fortiden og genser nogle af byens gamle sladremadammer. Sammenlagt en "damebog" af god kvalitet