Lektørudtalelse
Forfatter:
Lasse Andersson
En god lille bog til den allerførste læsning. Rune og hans mor får besøg af John og Brian. John er morens nye kæreste, og Brian er hans søn. Brian er lidt af en rod, og han er ikke bange for noget. Brian får lokket Rune til at gå ned til mosen selvom de ikke må. De hopper fra tue til tue, men Brian ryger i vandet. Da han kommer op, er hans bare ben fyldt med igler - så bliver Brian bange. Teksten er sat i meget små blokke og består hovedsagelig af korte helmeninger. De kraftige illustrationer støtter læsningen. Udstyr og typografi som de øvrige bøger i serien Lille Dingo