Lektørudtalelse

Det nye stykke i 3 billeder fra den rutinerede dramatiker bevæger sig fra det socialrealistiske og til det let absurde. Stykket begynder som et psykologisk portræt af hovedpersonen Allan - den klassiske indadvendte forfatterspire med skriveblokering, der bor sammen med konen Britt. Overboen i opgangen - en ældre dame, som Allan hjælper af og til - myrdes, og Allan erkender sig skyldig i mordet uden at kunne huske noget. Resten af dramaet foregår i fængslet, hvor Allan er omgivet af et lille, men ret specielt persongalleri med den excentriske fængselsbetjent Hansen, medfangen Poul og luderen Mai-Britt som de centrale medfigurer. Allan er næppe skyldig, men er "flygtet" ind i fængslets isolation og har det fortrinligt med det. Men heller ikke her opnår han den fred til at skrive sin ufuldendte roman. Jepsens minimalistiske univers dækker over flere lag i stykket end de ret præcise og overvejende korte og præcise replikker og de stiliserede figurer, der gestalter flere sider af den samme person (10 roller til 4 personer), umiddelbart indikerer. Livsløgn og forstillelse er centrale temaer i stykket, der vil fungere godt og rapt på en scene uden at være overfladisk, men med Jepsens udprægede replikform læst som litteratur mest er til studiebrug