Lektørudtalelse

Meget fin og velkomponeret roman af den velkendte forfatter. Historien foregår angiveligt i 1950'erne, men forekommer mere som i 70'erne, og kunne for den sags skyld også foregå i dag, så det betyder ikke så meget. I begyndelsen møder vi det tvære pigebarn Frida, som er fars pige, enebarnet, som lærer sig at sige "jeg nægter". Hun nægter at have med forældrenes påtvungne rædsler at gøre, såsom danseskolen, den håndsyede skoletaske, hareskindsforet i frakken. Efter studentereksamen rejser hun trodsigt ud i verden og møder lidenskaben i form af finske Toivo, der lærer hende at danse tango. Hjemme igen slår Frida sig sammen med rare, trygge Morten, hendes krammebamse, og deres samliv er hyggeligt, roligt, adspredt af vennen Jespers besøg. Men selv da de får datteren Rose, kan Frida ikke glemme hverken Toivo eller tango, og således bliver det til en roman om den svære kunst at få hverdag og passion til at balancere. Det ville være rart med en fortsættelse, der kunne fortælle om det virkelig lykkes for Frida Som værket afsluttes her, må vi nøjes med et velsanset portræt af en selvstændig pige i konstant søgen og udvikling, skrevet med poesi, rytme og humor, og det kan man vel også lade sig nøje med!