Lektørudtalelse
I denne 12. del af den populære letlæsningserie om Adam - startet (97/49) - er Adam inviteret ud til farfar for at møde nissen. Men et snevejr giver forhindringer. Adam skal først hjælpe far og siden hen naboen med at skovle sne - af naboen får han 2 kr. Da Adam er færdig er far træt efter at have lavet en sneelefant til Adam, så mor skal køre ham. Både mor og far afviser eksistensen af nisser, men Adam møder nissen, som opfylder Adams ønske om at flytte sneelefanten over til naboen. Farfar og Adam har stadig fantasien i behold. Den dialogrige tekst er umiddelbar tilgængelig for målgruppen - fra midten af 2. klasse, hvor selvlæsning på linje med de øvrige bind i serien er oplagt i den fortsatte indarbejdelse af læserutine. Teksten er sat pæn stor typografi. Bogen supplerer fint behovet for lette bøger omkring jul. Illustratoren, som er den samme som i de 2 forrige bind, giver historien et løft med sine lidt skæve persontegninger i farve