Lektørudtalelse

Forfatter: Lisbeth Thue

15. bog i serien om Adam, hans forældre og familiens hund Bronto. Bogen henvender sig til elever fra 2. kl. - omkring 8 år. Teksten er letlæst (lix 11), og bogens layout er flot. Dino Fabrin har illustreret bogen med de for serien, kendte humoristiske og farverige billeder. Omslaget viser 2 x Adam og Bronto i mørket, mens orkanen raser, og træerne vælter om ørerne på dem. Kurt Juul formår at skrive en sjov historie, hvor vi som læsere kan genkende og grine af de mange dumme forviklinger, som drengene kommer ud for. Adam støder tilfældigt ind i en somalisk dreng, da han går tur med Bronto. Han bliver sur over, at drengen påstår, han også hedder Adam. Han taler desuden perfekt dansk, hvilket overrasker Adam. Forbipasserende kalder ham både neger og perker. Der er tydelig forskel på drengenes sprog overfor voksne, deres traditioner og levevilkår. Så der er flere ting, man kan tale om eller tænke over ved læsning af bogen. Drengene hjælper hinanden, og de bliver trods alt venner. Bronto er i mellemtiden væk, men de finder den i haven, ramt af et væltet træ. En orkan raser, og orkanen hedder også Adam. Det kommer der meget grin ud af. Der er også mange kendte familiære diskussioner om valg af tv kanal, hvem skal gå med hunden osv