Lektørudtalelse

Forfatter: Karsten Just

Andy McNab har jo efterhånden et omfattende forfatterskab bag sig, sidst Dødelig konspiration, 2005. Nu har han sammen med Robert Rigby skrevet denne spændingsroman, og som sædvanligt går det over stok og sten. Det er ikke personbeskrivelserne, der bærer McNabs bøger igennem, men den spændende handling og den effektive action. Også her, hvor den unge Danny Watt's højeste ønske er at blive soldat, men da hans bedstefar Fergus er anklaget for forræderi, kan det ikke lade sig gøre. Bedstefaderen er øjensynligt blevet smurt med narkopenge i en aktion i Sydamerika og formodes at sidde i et colombiansk fængsel, men Danny ved bedre. Bedstefaderen er i England og lever under et andet navn. Fergus er en gammel barsk overlever, og Danny satser nu alt på at finde frem til ham og sandheden. Det er der kommet en spændende og underholdende bog ud af, for i SAS-enheden er der mange personer som gerne ser Fergus ryddet af vejen. For der er noget mistænkeligt ved sagen mod Fergus, og hvem i organisationen er egentlig bagmanden? Danny og Fergus er oppe mod stærke kræfter, men med Fergus' erfaring og Dannys ungdommelige iver, lykkes det for dem at slippe ud af fælden, dog uden at retfærdigheden sker fyldest