Lektørudtalelse

Siden disputatsen Studier i H.C. Andersens fortællekunst, 1967, har Niels Kofoed haft H.C. Andersen som et hovedtema i sit vægtige forfatterskab. H.C. Andersen er også hovedtemaet i dette værk, der rummer resultaterne i form af foredrag m.v. af H.C. Andersen 200-året sidste år. Det er der kommet nogle gedigne tekster ud af. Kofoed skriver overbevisende om de centrale temaer i H.C. Andersens eventyr i det indledende foredrag, hvor han også ser på eventyrenes baggrund i den europæiske og nærøstlige folkelige fortælletradition og på den specielle udformning, der bliver H.C. Andersens i de to faser, som Kofoed definerer, før og efter 1850. Der er også tekster om H.C.Andersen som dramatiker, der faktisk først med de senere års arbejder til Casino, efter at Det kgl. Teater var opgivet, blev en god succes. Der er en god tekst om det Christian Wilster i 1821 kaldte "Genifeberen" (begrebet indgår også i Koefods bog fra sidste år, Guldalderdrøm og genifeber) som baggrund for en læsning af Andersens tidlige værk fra 1829 Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 g 1829. Bogen rummer også tekster om B.S. Ingemann og Henrik Pontoppidan og trækker også der tråde tilbage i forfatterskabet. Bogen forlænger således i dialog med nutidig forskning Kofoeds centrale indsats