Lektørudtalelse
Anvendelse/målgruppe/niveau
Desmond Bagley har tidligere haft en trofast læserskare, der stort set har læst samtlige bibliotekseksemplarer itu, og både de og andre thriller-læsere vil glædes over genudgivelsen af forfatterskabet
Beskrivelse
Bagley var et stort navn i 1960'erne og 1970'erne i den bedre ende af mandetrivier. Den gyldne køl fra 1962 handler om en lille håndfuld mænd, der vil prøve at skaffe Mussolinis skjulte skat ud af Italien, mens Med ryggen mod muren fra 1971 er historien om en lille specialenhed, der med utraditionelle medtoder skal optrevle en bande, der skaffer langstidsfanger ud af engelske fængsler. Begge bøger holder trods alderen stadig vand, er elementært spændende og godt håndværk
Sammenligning
Målgruppen er læsere af fx Colin Forbes og Alistair MacLean, men Bagley skriver bedre end sidstnævnte
Samlet konklusion
To udmærkede, velskrevne og spændende romaner fra den bedre ende af mellemklasse-thrillerne