Lektørudtalelse
Anvendelse/målgruppe/niveau
Tredje bog om Malte holder seriens høje standard og er beregnet for begynderlæsere som læsetræning eller fritidslæsning. Det er en - Dingo. Grøn, 2 prikker - og dermed middelsvær (lix 11) i forhold til seriens målgruppe
Beskrivelse
Dette er 3. bog om Malte. Forfatteren formår i seriens stramme sproglige form at lave en god spændende krimi for målgruppen. Drenge, fodbold, et gammelt ubeboet hus og tyvekoster fra byggepladser er de ingredienser, der sat rigtigt sammen giver en spændende historie. Jesper Deleurans farvelagte tegninger er som altid med til at give historien lidt ekstra spænding. Alene forsidetegningen skal nok fange potentielle læsere
Sammenligning
Der er mange begynderlæsningsbøger, men denne hører så absolut til i den bedste ende af skalaen såvel indholdsmæssigt som sprogligt
Samlet konklusion
Fin læsetræningsbog til målgruppen 1.-2. klasse/7-8 år