Lektørudtalelse

Forfatter: Per Månson

Anvendelse/målgruppe/niveau

Thomsen er ved at få sig en velfortjent læserskare, der ikke vil blive skuffet. Det sartfarvede omslag og romanens overkommelige størrelse bør også kunne tiltrække nye læsere

Beskrivelse

Thomsen har en meget stor produktion bag sig: mest børne- og ungdomsbøger, men efterhånden også et betydeligt forfatterskab for voksne. Som titlen antyder, er det en kærlighedsroman. Torben er møbeldesigner og har sådan set en idealtilværelse, men samlivet med den noget yngre Marianne knirker. Et vennepar beder ham om at ordne en lidt lyssky forretning i Nice, og her møder han det islandsk-grønlandske livstykke Charlotte, der er en del ældre end han, men efterhånden indleder de et forhold, der bliver mere end en ferieforelskelse. Historien er skrevet med en let pen og en flot indlevelse i både møbeldesign, Nice og kærlighed

Sammenligning

Trods alvoren er bogen lettere i anslaget end forgængeren Sne på hendes ansigt og minder mig mere om tonen i En lille lejlighed i Nice, 2005

Samlet konklusion

En lille letlæst perle om store personlige omvæltninger, der bør få en stor læserskare