Lektørudtalelse

Forfatter: Camilla Sejerøe

Anvendelse/målgruppe/niveau

Didder Rønlund er dansk mode journalistiks grand old lady, og mange vil finde hendes beretning om et liv "på høje hæle" yderst interessant. Bogen kan læses af alle med interesse for emnet

Beskrivelse

Didder Rønlund har levet et liv med moden og selvstændigheden som fokus. Hun er uddannet journalist og har arbejdet som sådan hele sit liv, med mode og kvindeliv som fokus. Bogen er skrevet i et snakkende, livligt sprog og fortæller om et liv med mange venner og bekendte, heraf mange kendte. Hendes historie bliver også et stykke danmarkshistorie, fx er den en personlig beretning om kvindefrigørelse, idet Didder tidligt beslutter aldrig af være afhængig af en mand

Sammenligning

Der er ikke skrevet andre bøger om Didder Rønlund, og der er for den sags skyld heller ikke skrevet så vældig meget om dansk modejournalistik

Samlet konklusion

En livfuld beretning om et kulørt liv med mange kendte i bekendtskabskredsen, men også en mor og kvindes beretning om sit liv som hårdt-arbejdende journalist