Lektørudtalelse

Forfatter: Jytte Bræmer

Anvendelse/målgruppe/niveau

For ledere inden for såvel den offentlige som den private sektor

Beskrivelse

At kunne mestre forandringsledelse er et vilkår for alle ledere. Bogen beskriver forskellige modeller for forandringer, nødvendigheden af aflæring, den nødvendige personaleledelse og behovet for konstant at have den langsigtede strategi for øje og ikke at tænke for kortsigtet. Begrebet ledelsesforurening introduceres. Timingen er vigtig for forandringens succes. Går det for langsomt, opstår der beslutningsvakuum, omvendt er den utålmodige ledelse heller ikke en vej til en vellykket forandringsproces. Der reflekteres over forholdet mellem udvikling og forandring. Bogen postulerer at introducere et nyt tankesæt for lederskab i en tid, hvor forandringshastigheden er enorm. For mig at se, er der ikke meget nyt tankegods eller begrebsapparat i forhold til den righoldige litteratur om forandringsledelse

Sammenligning

Der er rigtig meget litteratur om emnet. For nylig udkom Kousholt: Forandringsledelse og forandringskommunikation, 2009 og forfatteren har selv sammen med Hildebrandt skrevet: Ledelse af forandring, 2.udg., 2008. Anskaffelse skal bero på en vurdering af behovet for flere titler om emnet

Samlet konklusion

En bog for virksomhedsledere om forandringsledelse