Lektørudtalelse

Forfatter: Per Månson

Anvendelse/målgruppe/niveau

For læsere med interesse i det Københavns miljø i tiden op til 2. verdenskrig, homoseksuelles forhold og Rifbjergs sædvanlige læsere

Beskrivelse

Engelske George arbejder i Berlin, hvor han forelsker sig i unge Erich. Vi er i slutningen af 1930'erne og stemningen med nazisternes fremmarch er ikke for homoseksualitet. De rejser derfor til København, hvor de ikke oplever det frisind, de havde håbet på, men derimod mødes af smålighed og købmandsmentalitet. Det er lidt af et kunstgreb at anskue den danske mentalitet med fremmede øjne, og det er næppe tilfældigt, at det er selvtilstrækkeligheden og xenofobien, der udstilles. Sprogligt er bogen både en nydelse og meget lettilgængelig

Sammenligning

Rifbjerg har været omkring homofili i bl.a. Nansen og Johansen fra 2002

Samlet konklusion

En tankevækkende lille roman, der udstiller den danske provinsialisme