Lektørudtalelse

Forfatter: Allan Thomsen Volhøj

Anvendelse/målgruppe/niveau

Til læsere af humoristiske romaner

Beskrivelse

Bogen er skrevet af Jens Blendstrup, der har en lang række bøger bag sig, sidst Pludselig flæben 2007. Blendstrup er lidt af en multikunster og har lavet både børnebøger, digte, skuespil og spiller musik i gruppen Frodegruppen 40. Romanen, der er en slags skæv dannelsesroman handler om Leif, der en aften taber et slag matador med sin far. Desværre får det den skæbnesvangre konsekvens at hans far bestemmer at han skal i hæren på Bornholm og formes som en mand. Mødet med hæren knækker desværre den skrøbelige Leif og han indlægges på en psykiatrisk afdeling. Alle disse begivenheder er med til at forme Leif som menneske, men måske ikke lige på den måde, hans far havde ventet. Blendstrup skriver eminent, let tilgængeligt og sjovt. Humoren i bogen bevæger sig hele tiden mellem det platte og hylemorsomme, heldigvis mest det sidste

Sammenligning

Hvis man kan lide Blendstrups forrige bøger vil man bestemt ikke blive skuffet over Bombaygryde. Hvis man synes om den den norske forfatter Erlend Loes skæve romaner, kan man med sindsro også læse Bombaygryde

Samlet konklusion

En af Blendstrups bedste bøger, der udover at være sjov også rummer en god fortælling