Lektørudtalelse

Forfatter: Ellen Lind Jensen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Forandringsledelse er emnet for bogen, der mest er henvendt til ledere af erhvervsvirksomheder eller offentlige virksomheder, men egentlig kan læses meget bredt, da den også handler om personlige forandringer

Beskrivelse

Begge forfattere er ansat i høje stillinger ved Harvard University og har samarbejdet indenfor forskning og praksis i mere end 25 år. Sammen har de skrevet How the way we talk can change how the way we work, der ikke findes i danske biblioteker og heller ikke er oversat, men ikke desto mindre refereres til gang på gang i bogen, som en forløber for den aktuelle titel. Men never mind - bogen kan sagtens læses uafhængigt af sin forgænger. Kernebegrebet i bogen hedder "forandringsimmunitet", som er det, der kan være en blokering for, for forandring i organisationen og i den enkelte. Hvad denne immunitet består af, er vigtigt at afdække. I reglen individuelle eller kollektive opfattelser. Bogen viser, hvordan man afdækker og bruger de ressourcer, der ligger i personen/organisationen til netop at motivere til forandring. Bogen rummer mange cases, men også en del fagterminologi

Sammenligning

Forandringsledelse og forandringskommunikation, 2009 er et dansk bud på emnet, som også sætter mennesket i centrum. Forandringsledelse er på dagsordenen i mange managementbøger, men som regel mest som en nødvendighed af hensyn til bundlinjetallene, hvor det i denne bog mest er for udviklingens egen skyld

Samlet konklusion

Bogen har sine egne interessante vinkler på forandringsledelse, som gør den unik og spændende