Lektørudtalelse

Forfatter: Katja Larsen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Til læsere i alle aldre af femikrimier

Beskrivelse

Længere ud på landet er tredje bog om københavneren Carla, der forsøger at finde sig til rette i en jysk provinsby. Carla og Lars Emils nabo findes hængt i laden. Har den sære eneboer begået selvmord eller har en af de mange med et ondt øje til ham begået mord? For på den ene side var han under mistanke for pædofili og udsat for chikane og på den anden side var de lokale dyreaktivister efter ham på grund af dyremishandling. Carla hvirvles ind i det hele og ender da også med at opklare store dele af sagen. En letlæst og ganske underholdende krimi, med desværre nogle sproglige fejl

Sammenligning

Bøgerne om Carla kan sammenlignes med bøgerne af Gretelise Holm, Sara Blædel og Mari Jungstedt. Der er tale om god gedigen krimi underholdning med en stærk kvindelig hovedperson, med alle de personlige fejl og mangler som efterhånden er ret normalt i krimiuniverset

Samlet konklusion

Bøgerne om Carla er god underholdning i femikrimi genren. Læseren kommer under huden på hovedpersonen, som er menneskelig med fejl og mangler. Serien kan bruges til læsere i mange forskellige aldersgrupper og fra alle dele af landet