Lektørudtalelse
Anvendelse/målgruppe/niveau
Værket henvender sig fortsat til et publikum med interesse for den dramatiske historie om en af Danmarks helt store iværksættere
Beskrivelse
Kristof Glamanns værk om brygger J.C.Jacobsen har siden udgivelsen af 1. udg. 1990 etableret sig som det autoritative værk om den stærke og kontroversielle personlighed, hvis indsats jo så mange år efter hans død stadig er en aktuel del af vores hverdag og selvforståelse - for nu at sige det lidt stort. Værket viser, at når grundighed og saglighed parres med fortællerevner og viljen til formidling, kan man ramme det store publikum. Værket ligger til grund for DR's stort anlagte dramaserie om bryggeren
Sammenligning
Stikprøvesammenligninger med 4. udg. fra 1996 i form af side for side sammenligninger, henvisninger i billedfortegnelse og personregister har ikke indikeret ændringer i forhold til denne. Anvendelsen ligger altså på linje med tidligere udgaver, hvor disse er nedslidte eller trænger til supplering. Anvendelse fx i sammenhæng med Glamanns Øl og marmor : Carl Jacobsen på Ny Carlsberg, 1995, og Kirsten Glamanns Din hengivne Jacobsen : Bryggerens breve til sin søn, 1995, og Hvem er hvem hos bryggeren?, 1996
Samlet konklusion
Genudgivelse af et standardværk om en af de uomgængelige personligheder i dansk industri- og kulturhistorie