Lektørudtalelse
Anvendelse/målgruppe/niveau
Målgruppen er læsere af kønspolitiske debatbøger, "powerkvinder" som tøffelhelte, macho-mænd, blondiner, brunetter, de rødtoppede og de med vigende eller grånende tindinger. Kort sagt en debatbog for kvindfolk, mandfolk og i øvrigt alt godtfolk. Opgavebrug på gymnasieniveau
Beskrivelse
2 mænd, Lars Henriksen og Erik Holm, der erkender at have det de kalder en "powerkvinde" som henholdsvis samlever og ægtefælle, skriver en sagligt velargumenterende og humoristisk forløsende debatbog om en feminiseret kønspolitisk samfundsudvikling. I introduktionen kridter de dygtigt den kønspolitiske bane op og konstaterer bl.a. det sikkert skræmmende tankevækkende for nogle mænd: "Kvinderne er i det hele taget overskudsramte, mens mænd bare er i overskud..." Av! Føles sikkert for mange af os, om end ikke som et spark, så et solidt nap, idet kvinder i hvert fald ikke endnu har. Efter introducerende kapitler følger 4 interessante interviews med mænd bag powerkvinder. Det er Thomas Hartvig, medicinalchefen Camilla Hartvigs mand, Søren Stissing, tv-vært og direktør Pernille Aalunds mand, Martin M. Søgaard, adm. dir. Sheela Søgaards mand og Danny F. Espersen, politikeren Lene Espersens ægtefælle. I de afsluttende kapitler er en løsning bl.a. et opgør med den bløde mand og at prioritere sig selv
Sammenligning
Anden maskulin kønspolitisk debat er fx Nordahls artikelsamling Køn og De stakkels drenge af Zlotnik
Samlet konklusion
Indbydende og tankevækkende debatbog med et pænt læserpotentiale