Lektørudtalelse

Forfatter: Annemette Schønberg Johnsen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Gribende afdæmpet roman med stor dramatik. Det 20. århundredes historie, som en irsk emmigrant oplevede det på egen krop og sjæl. Kan anbefales til alle, der holder af en velfortalt historie, hvor alle tråde samles og følelser ikke udpensles

Beskrivelse

Barry regnes blandt Irlands fineste forfattere. Hans 3. roman på dansk skildrer et liv fyldt med sorg og glæde, smukt fortalt med diskret indføling. Irske Lilly er født primo 1900 og rejser som ung til USA med sin afdøde brors ven. Kærligheden varer kort, for Tadg bliver likvideret. Frygten forlader aldrig Lilly, der senere gifter sig med Joe, som overraskende forlader hende, da hun venter barn. Sønnen Ed holder sig skjult efter sin deltagelse i Vietnam-krigen, men overlader sin lille søn Bill til Lilly, som nu er over 70. Bill begår selvmord efter Golfkrigen 1992, og så må Lillys liv omsider også slutte, 89 år gammel

Sammenligning

Lillys bror Willie Dunne er hovedperson i Og alt bliver stille, 2006, så familietråden fortsætter her, selv om bøgerne kan læses fuldstændig uafhængigt af hinanden

Samlet konklusion

Roligt fortalt roman om irske Lilly, der som ung må afsted til USA med sin ungdoms kærlighed, Tadg. Han bliver likvideret og Lilly lever i evig uro. Hendes næste mand Joe forlader hende brat, da hun bliver gravid. Sønnen Ed har været soldat i Vietnam og Lilly må i høj alder tage sig af barnebarnet, der efter sin krigsdeltagelse begår selvmord. Et fint skønlitterært rids over væsentlige begivenheder i det 20. årh. og en smuk fortælling om livets sorger og glæder