Lektørudtalelse
Anvendelse/målgruppe/niveau
For især hardcore fans, men mange kan have fornøjelse af bogen: fx de rigtigt mange, der hver sommer holder ferie med Tour de France enten i Frankrig eller foran skærmen, samt de mange cykelsports- og generelt sportsinteresserede får med denne bog den ultimative, danske guide til TdF. Omslaget og den føretrøjegule farve siger sammen med titlen alt og formidler indholdet flot
Beskrivelse
Som journalist og med flere sportsbøger på samvittigheden og særlige tidligere udgaver af denne bog er bogen i de bedste hænder. Med sans for detaljerne uden samtidig at miste overblikket og de store linjer fortælles periodevis og år for år historien om TdF. I præcise analyser fortælles de enkelte etapers forløb, myter, begivenheder og resultater - og bogen afsluttes med statistik over hele løbet og med et særligt afsnit om de danske ryttere gennem tiden. Fortælles med meget få fotos og i klar, præcis og gennemarbejdet tekst - både uden at falde på halen for stjernerne og uden at stikke noget under stolen mht. skiftende dopingsager
Sammenligning
Den murstensstore bog kom første gang i 2004 ifm. løbets 100 års fødselsdag. Med denne nye udgave ajourføres bogen i anledning af dette års jubilæumsløb nr. 100. Udover enkelte rettelser er det væsentligste de nye 100 sider med facts om løbene 2006-2012. Den danske bog om Tour de France
Samlet konklusion
Fremragende registreret og formidlet tekst om den største, årlige sportsbegivenhed. Centrale detaljer og store linjer følges ad i skarpe analyser til billedet af en sport ved en skillevej