Lektørudtalelse

Forfatter: Sanne Caft

Anvendelse/målgruppe/niveau

Dansk oversættelse af klassiske sømands- og ramsaltede fortællinger fra den store mester, nemlig Flemming Chr. Nielsens oversættelse af en samling af noveller og korte romaner af Herman Melville. Samme anvendelse som de tidligere oversættelser og til dem, der læser søromaner af fx Patrick O'Brian og C.S. Forester

Beskrivelse

Indeholder fortællingerne: "Verandaen", "Bartleby", "Benito Cereno", "Manden med lynaflederen", "Escantadas" eller "De forheksede øer", "Klokketårnet" og "Billy Budd". Hertil et inspirerende og informativt forord af oversætteren. Forlaget er i gang med at få oversat forfatterskabet, og dette er syvende bind i rækken. Forsiden er stemningsfuld tåge over et skydækket hav med et par sejlskibe, hvilket nok skal sælge

Sammenligning

Kan sammenlignes med de øvrige oversættelser fra F.C. Nielsens hånd, mest kendt måske klassikeren Moby Dick eller hvalen

Samlet konklusion

Kendte og mindre kendte fortællinger fra denne klassiske og verdenskendte forfatter. Flere af dem er klassikere fx "Bartleby" og "Billy Budd". I en tidssvarende og elegant oversættelse