Lektørudtalelse

Forfatter: Ann Luther Petersen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Skal formidles som en roman om at finde sin egen plads i verden og om voldsom søskendejalousi mellem voksne. Det underliggende homoerotiske tema er ikke dominerende for fortællingen

Beskrivelse

Hovedpersonen Claes lever sammen med sin storebror Rolf et stille liv på familiegården. Hverdagen er ikke uproblematisk, da Rolf vogter over Claes' forsøg på at etablere et liv udenfor deres lille verden. Da skotten Bruce med de mørke øjne dukker op, vækker han noget i Claes - og så starter en lavine af livsomvæltende begivenheder for brødrene med vold og drab til følge. Bogen er velskrevet og giver et psykologisk troværdigt portræt af brødrene og deres indbyrdes forhold. De er begge i 40'erne og bl.a. derfor er denne roman i højere grad end forfatterens tre tidligere primært henvendt til et voksent publikum

Sammenligning

Søskendejalousi mellem voksne er også temaet for fx Mette død og borte, 1993 af Susie Haxthausen. Romanens homoseksuelle tema ses også fx i Lucy Ludvigsens På den forkerte side, 2011, der dog foregår i 1960'erne

Samlet konklusion

Udmærket roman om søskendejalousi og om at finde sin egen plads i verden. Søskendejalousi blandt voksne er ikke et overbelyst emne i litteraturen, så her finder bogen fint sin plads