Nogle Android-brugere oplever i øjeblikket, at de ikke kan tilgå menupunkterne i eReolens app. Problemet kan afhjælpes ved at af- og geninstallere app'en. Læs mere på vores driftinfomrationsside: https://ereolen.dk/drift

Lektørudtalelse

Forfatter: Per Månson

Anvendelse/målgruppe/niveau

For læsere af eksotiske thrillere og måske interesserede i naturmedicin

Beskrivelse

En forsker, der er udsendt til et projekt i Amazonas af en stor medicinalkoncern, meldes død. Hans kollega Marina Singh overtales til at tage ned og undersøge omstændighederne og især se, hvor langt et projekt om evig fertilitet ledet af en ældre excentrisk kvinde, er kommet. Marina væmmes ved junglelivet og bliver holdt på afstand af forskeren, men efterhånden vinder hun tillid og opdager, at der er en helt anden dagsorden end koncernen tror. I en isoleret indfødt stamme opnår kvinderne fertilitet hele livet ved at gnave en bestemt bark, men der er andre lovende bivirkninger. Bogen er spændende og beskriver med stor overbevisning junglelivets farer og fascinationer og den stiller store spørgsmål til debat. At den så lider af den amerikanske syge med hellere at skrive for meget end for lidt, må man tage med i købet

Sammenligning

Medicin og den tredje verden er temaet i en række thrillere og økothrillere, fx Le Carrés Den standhaftige gartner. Ann Patchett er ikke helt i samme klasse, men lidt mindre kan sandelig også gøre det

Samlet konklusion

En spændende og engageret roman, der nok er lidt lang i spyttet sine steder, men afgjort er værd at læse