Lektørudtalelse

Forfatter: Per Månson

Anvendelse/målgruppe/niveau

Bogen har nok især appel til garvede Thailands-rejsende

Beskrivelse

Forfatteren debuterede med I Garudas kløer og har forfattet netdokumentet Olympias hævn, der begge som den nye roman foregår i Thailand. Som i debuten er vi denne gang også først og fremmest på barer. Dan Andersen har droppet sit dødkedelige civile hjemliv og prøver at overleve i Kanchanaburi i det vestlige Thailand. Han finder sammen med en englænder med tvivlsom fortid og inddrages lidt efter lidt i dennes lyssky forretninger. Hans thailandske veninde advarer ham, men da han ikke hører efter, dropper hun ham. Som i den første roman er især miljøbeskrivelserne gode, mens det ligger tungt med spændingen trods dramatiske optrin. De drukner lidt i mange opremsninger af Dans dagligdag og -aften. Sprogligt er vi på det jævne, men acceptable

Sammenligning

Udover Maik Jensens egne bøger handler fx Stephen Leathers Private dancer også om barlivet i Thailand og forholdet mellem en vesterlænding og en barpige

Samlet konklusion

En roman, der først og fremmest lever på skildringerne af det lokale barliv, men spændingsmæssigt halter med for lange opremsende dagligdagspassager