Lektørudtalelse
Anvendelse/målgruppe/niveau
Til læsere af bøger der hudfletter kulturradikale og parforholdet. En ironisk og humoristisk roman, der både hylder og håner kulturradikale i skyggen af finanskrisen
Beskrivelse
Mikkel Vallin er blevet fyret som madanmelder, og hans kæreste er skredet. Men midt i derouten dukker en ny kvinde op, og denne gang vil han ikke lade sig indfange af parforholdets tentakler. Martin Kongstad debuterede i 2009 med novellesamlingen Han danser på sin søns grav. I denne bog er hovedpersonen Mikkel Vallin, fra novellerne, tilbage. Historien er ikke videre kompliceret eller banebrydende, så det er i langt højere grad, alt det der er uden om handlingen, der er i højsædet. Kongstad skriver rigtig godt, og det er nemt at blive forført af de lækre ord og skæve karakterer. Kongstad er spydig og ikke bleg for at kaste med store svulstige metaforer. Det gør, at romanen nogle gange kommer til at virke komisk, når den måske var ment som vred eller arrig. Persongalleriet i bogen er stort og forrygende, og rummer også gengangere fra debuten, der alle strør om sig med fine og sjove lommefilosofiske betragtninger
Sammenligning
Holder man af fortællinger som Mads Holgers Bladguld fra 2012, Martin Halls Den sidste romantiker fra 2005 og forfattere som Benn Q. Holm og Jan Sonnergaard vil denne bog også have interesse
Samlet konklusion
En underholdende bog der virker som den skal, med både grin og bid, men som hurtigt er glemt