Lektørudtalelse

Forfatter: Tina Schmidt

Anvendelse/målgruppe/niveau

Skal formidles til voksne læsere med en forkærlighed for en generationsfortælling og for tung socialrealisme

Beskrivelse

Efter Hatties to første børn dør af sygdom kommer der noget hårdt og koldt inde i hende, en byrde den efterfølgende børneflok må lide under. Hvert kapitel fortælles ud fra et af hendes børns synsvinkler. Historierne er forskellige, men har dog alle et fælles tema i social udstødelse og manglende tilpassethed. Et af grundproblemerne er tillige at være sort i de amerikanske sydstater. Problemerne strækker sig fra erkendelse af homoseksualitet i en tid, hvor noget sådant ikke var uproblematisk, over religiøs vækkelse og religionskritik, til udenomsægteskabelige affærer, fattigdom, tuberkulose og død. Velskrevne, men barske, realistiske fortællinger

Sammenligning

Lægger sig tæt op ad problemstillingerne i Toni Morrisons forfatterskab. Her er Jazz og Elskede naturlige bud på videre læsning

Samlet konklusion

Tung socialrealisme om de forskellige medlemmer af en sort families liv op igennem det 20. århundrede. Kvalitetsbog - den er ret velskrevet, men kræver tillige en lyst til at læse noget voldsomt deprimerende