På onsdag d. 10/09 2025 kan der om formiddagen være nedetid på eReolen.dk, da eReolen.dk lukker og eReolens funktionalitet vil fremover kunne findes på bibliotekernes hjemmesider. Læs mere her: https://ereolen.dk/tema/ereolens-hjemmeside-lukker-fra-paa-onsdag

Lektørudtalelse

Forfatter: Poul Flou Pedersen

Anvendelse/målgruppe/niveau

En almenmenneskelig livshistorie, som vil fange alle, der gerne læser om andre mennesker og om, hvordan skæbnen og tilfældigheder kan forme ens tilværelse. Tillige fine tidsbilleder af 1960'erne, som der også er læsere til

Beskrivelse

Hovedpersonen i denne biografi er Carol Stief, hvis liv har taget mange forskellige sving og drejninger. Hun er født i Harlem i 1943 og blev som ung en del af hippiemiljøet i Los Angeles, hvor hun blandt andre mødte Bob Dylan. På en rejse møder Carol englænderen Andrew, som hun forelsker sig i. Dybden af denne forelskelse forstår hun først senere, men da er Andrew borte, og hun kan ikke finde ham. Siden kommer Carol til Danmark, hvor hun bliver gift med jazzmusikeren Bo Stief, og hun fortæller om, hvordan det var at være ung, sort kvinde i Danmark i 1960'erne. Drømmen om den gamle flamme, Andrew, fortog sig dog ikke, og for et par år siden fik Carol kontakt til ham. Hvordan det gik, skal dog ikke afsløres her. Historien fortælles af fotografen Kissen Møller Hansen, som er Carols fortrolige. Det er nemt at blive grebet af Carol Stiefs beretning, som er ligetil fortalt

Sammenligning

I Arne Herløv Petersens netop udgivne erindringsroman kan genkendes mange af de tresser-tidsbilleder, som Carol Stief her fortæller om

Samlet konklusion

En letlæst skildring af en usædvanlig kvindes liv og drøm om kærligheden