På onsdag d. 10/09 2025 kan der om formiddagen være nedetid på eReolen.dk, da eReolen.dk lukker og eReolens funktionalitet vil fremover kunne findes på bibliotekernes hjemmesider. Læs mere her: https://ereolen.dk/tema/ereolens-hjemmeside-lukker-fra-paa-onsdag

Lektørudtalelse

Forfatter: Camilla Sejerøe

Anvendelse/målgruppe/niveau

Bogen henvender sig først og fremmest til forældre til børn, der er ordblinde. På forsiden foto af sønnen Erik, som bogen handler om

Beskrivelse

Ulla Lauridsen har her skrevet en enkel brugsbog. Der er en beretning om, hvorfor de valgte at tage Erik hjem om og undervise ham der, men det vigtigste er helt sikkert den praktiske beskrivelse af processen, materialerne, og metoderne. Sproget er præcist og velformuleret. Selvom bogen er baseret på hjemmeundervisning, er der også ting, der kan bruges af dyslektikere, der ikke hjemmeundervises. Bagerst litteraturliste og linkliste

Sammenligning

Der er efterhånden en del om hjemmeundervisning, selvom der ikke er meget på dansk. Forfatteren fremhæver selv den engelske The well-trained mind af Susan Wise Bauer

Samlet konklusion

En solid indføring i hjemmeundervisning for dyslektikere. Jeg ved dog ikke, hvor mange forældre, der vil kunne påtage sig en lignende opgave. Omvendt rummer bogen også tips til forældre, hvis børn fortsat går i folkeskolen, og som sådan når den bredere ud end ved første øjekast