Lektørudtalelse
Kort om bogen
Om 2 unge skandinavers ophold i 1930'ernes Sovjetunionen, om skueprocesser, fanatisme, spion- og kurervirksomhed. Spændende læsning for folk med interesse for datidens Sovjet og socialistisk historie
Beskrivelse
Historiker Morten Nielsen skildrer på baggrund af hidtil ukendte breve, dagbøger og dokumenter danske Ellen Schou og nordmanden Adam Egede-Nissens historie om deres engagement i den internationale kommunistiske bevægelse. Tusinder af kommunister strømmede i 30'erne til Sovjet for at deltage i opbygningen af det socialistiske samfund. De 2 var en del af denne bevægelse, og bogen afdækker deres personlige historie og giver et indblik i forholdene i datidens Sovjet
Vurdering
Et dokumentarisk vidnesbyrd og en spændende og medrivende fortælling om 30'ernes Sovjet set både ud fra datidens opfattelse og med forfatterens aktuelle kommentarer og spørgsmål til hvordan det kunne lade sig gøre at lukke øjnene for, hvad der rent faktisk foregik
Andre bøger om samme emne
Flere bøger beskæftiger sig danske skæbner i Stalintidens Sovjet fx Fra Folketinget til celle 290 og Jeg kommer snart hjem