Lektørudtalelse

Forfatter: Marion Tirsgaard

Kort om bogen

Lær at tegne skræmmende drager, grumme orker og smukke havfruer. Med trin for trin anvisninger viser tegneren Jan Kjær, der er kendt for Taynikma-bøgerne, hvordan du tegner figurer og gør dem til dine egne. For alle tegneglade børn og unge fra 8-14 år

Beskrivelse

I 4 kapitler med overskrifterne helte, skurke, fantastiske væsener og monstre viser Jan Kjær med enkle anvisninger, hvordan man tegner grundkarakterer fra fantasyverdenen, og hvordan man personliggør dem med tilbehør og ansigtstræk. I første kapitel gives desuden gode råd til, hvilke tegneredskaber, der er gode at have ved hånden, og hvordan de fleste tegninger i bogen er bygget op. Bagerst er 5 farvelægningskopier, som du kan kopiere og farvelægge. Jan Kjær har udgivet en lang række børnebøger og er kendt for sin mangainspirerede fantasyserie "Taynikma"

Vurdering

Det er en flot, lettilgængelig og inspirerende tegnebog med de vigtigste fantasy-karakterer

Andre bøger om samme emne

Bogen er en ny udgave af Lær at tegne fantasy. Bortset fra en anden forside og et mindre format er bogen den samme. Andre bøger, der ligner er fx serien "Sådan tegner du fantasy-væsner" af Steve Beaumont, som ikke er på højde med denne hvad angår instruktioner og omfang