Lektørudtalelse
Kort om bogen
Her får de vininteresserede hjælp til at gå på oplevelse i de mange spændende vine fra Spanien
Beskrivelse
Thomas Rydberg er vinanmelder og har en diplomuddannelse i vin og spiritus. Han fortæller først om udviklingen af Spanien som vinland, om de mange lokale druer og om landets vin-klassifikationssystem. Hoveddelen er en tur gennem Spaniens otte vindistrikter, med omtale af knap 70 vinområder. Hver beskrivelse har en karakteristik af området, et lille kort, en angivelse af vinareal og produktion, oplysninger om klima og terroir (jordbund), områdets vigtigste druer og anbefalinger af gode producenter. Bagest bl.a. forfatterens bud på de 100 bedste spanske vine og et register
Vurdering
Det er en kompetent og overskuelig indføring i de spanske vine, i et indbydende layout, med blandt andet gode farvefotografier fra landets mange vinområder
Andre bøger om samme emne
Andre nyere gode bøger om enkelte områders vine er Vinene fra Rhône og Barolo. Den seneste større bog om spanske vine er Gyldendals bog om de spanske vine, men den har udviklingen overhalet