Lektørudtalelse

Forfatter: Christine Christensen

Kort om bogen

Lille gør-det-selv bog med hæklede "madder" dvs. rugbrød med forskelligt pålæg. Opskrifterne henvender sig til den voksne øvede hækler, da der ikke er introduktion til teknikker

Beskrivelse

"Hæklede håndmadder" indeholder opskrifter på rugbrød og franskbrød, der kan pyntes med ni forskellige slags pynt og 11 forskellige slags pålæg. Opskrifterne kan varieres på kryds og tværs, så det er muligt at fremstille sin egen eller sit barns yndlingsmad

Vurdering

Det er en sjov idé forfatteren har fået, men billedmateriale og layout er ikke tidssvarende. Bogens farvefotografier fremstår uskarpe og mørke og med en spejlrefleks-effekt, der giver dem et udflydende udtryk. Bogen giver ikke en introduktion til de forskellige masker og teknikker og henvender sig derfor primært til øvede håndarbejdsudøvere

Andre bøger om samme emne

Der findes mange mere gennemarbejdede og indbydende hæklebøger. Bedst sammenlignelige er Hæklet frugt og grønt af Maja Hansen og Hæklede cupcakes af Elena Nielsen. Begge bøger, der også indeholder opskrifter, er beregnet på fremstilling af mad til legekøkkenet