Lektørudtalelse

Forfatter: Henrik H Pedersen

Kort om bogen

Til voksne læsere om cykelmotion og mountainbike. Især til let øvede og rutinerede mountainbikere

Beskrivelse

Igennem tyve kapitler kommer Nis Jacob rundt om mange aspekter af det at køre mountainbike. En personlig fortælling om at træne op til løb og at presse sig selv til det yderste. Især har forfatteren fokus på begrebet "flow", som handler om det mentale overskud og hvordan man bruger det positivt til træning og løb. Gennem bogen følger man forfatteren som gennemfører tre store mountainbikeløb på højt niveau, et 12 timers løb ved Ledreborg og to marathoncykelløb i Roskilde og Hillerød. Bogen, som er skrevet i dagbogsstil, er fuld af store farvefotos fra mountainbiking i skoven. Nis Jacob (f. 1961) er især kendt for at have udgivet flere spændingsromaner siden debuten i 1999

Vurdering

Bogen er for rutinerede ryttere som kender det tekniske og delvis indforståede sprog indenfor sporten. Den har sin styrke i beskrivelsen af det mentale og psykologiske element indenfor sporten

Andre bøger om samme emne

Især relevant at sammenligne med Mtb og Mountain bike som kommer længere rundt om emnet for især nybegynderen