Lektørudtalelse
Kort om bogen
I "Mord i ramme" bliver en af gæsterne under en celeber fernisering dolket under et strømsvigt og i "Jagt i blinde" er Storbritanniens sikkerhed truet i starten af 2. verdenskrig. I begge tilfælde må Albert Campion assistere myndighederne. For læsere af klassiske engelske kriminalromaner
Beskrivelse
Allingham havde sin storhedstid i 1930'erne og 1940'erne og er især kendt for sin serie om gentleman detektiven Albert Campion, der starter som en interesseret og begavet ung amatørdetektiv, der senere bliver engageret af politi og efterretningsvæsen
Vurdering
"Mord i ramme" fra 1934 har en mærkelig svævende handling, mens "Jagt i blinde" fra 1941 er lidt bedre, men jeg synes ingen af dem kan leve op til dagens standard. Sproget i bøgerne er elegant, men tidstypisk - lidt bedaget - og i den klassiske britiske krimitradition
Andre bøger om samme emne
Allingham var i sin tid i klasse med Christie, Sayers og Marsh, men har ikke de førstes langtidsholdbarhed