Lektørudtalelse

Forfatter: Vera Hollerup

Kort om bogen

Alle 9-12-årige vil elske denne spændende fremtidsserie om de to venner, Ona og Jos, der er på eventyr i en smadret verden

Beskrivelse

Pigen Ona og drengen Jos lever i et fremtidssamfund efter en verdenskatastrofe. I landsbyen tror folk, at Ona og Jos er troldmænd, og de bliver fanget og bragt for byens øverste råd, De Klogeste. Børnene dømmes til forvisning for evigt til det forbudte område uden for byen, kaldet Zonen. Her møder Ona og Jos den hemmelige sekt, Paradisets Børn. Fra dem erfarer Ona og Jos, hvad der gik galt med samfundet engang i fortiden. De vil nu tage tilbage til landsbyen for at få De Klogeste til at indrømme deres løgne. Denne bog er tredje bind i science fiction-serien "Zonen". Bogen er illustreret med mange sort/hvide tegninger, og bagest i bogen er der en lille smagsprøve på seriens fjerde bind

Vurdering

Det er en rigtig spændende bog med nogle sympatiske og interessante hovedpersoner. Hvis man gerne vil læse science fiction, er "Zonen" et godt sted at begynde. Historien er godt fortalt, og det fremmedartede og dystre miljø udgør nogle eventyragtige og uhyggelige kulisser, hvor de hæsblæsende action-scener finder sted. Bemærk den flotte forside, hvor hovedpersonerne beundrer et af fortidens mirakler - en elektrisk pære

Andre bøger om samme emne

Har man mod på mere af samme type, kan man kaste sig over Josefine Ottesens fine og meget roste science fiction-serie, "Det døde land". Den er mere barsk og er beregnet for lidt ældre læsere