Lektørudtalelse

Forfatter: Carsten Güllich-Nørby

Kort om bogen

Få bl.a. svaret på om Klodshans ville få succes med aktiehandel i denne inspirerende guide til alle med lyst til at optimerer deres opsparing økonomisk ved hjælp af handel med aktier

Beskrivelse

Karsten Engmann Jensen er økonom og har bl.a. arbejdet som journalist på Dagbladet Børsen, hvor han fulgte arbejdet med den økonomiske politik på Christiansborg. Hans nye guide i aktiehandel er i fire dele. Første del hedder "Aktiehandel har det bedst uden følelser", og det er her du får svar på hvad fx "Klodshansmetoden" er for noget. Anden del hedder "Aktiers fysiologi", her handler det bl.a. om "tålmodighed" og om at "finde vejen til den rette aktiekurs". Tredje del har overskriften "Sats eller sikkerhed", hvor bl.a. investeringsforeninger er et delemne. Fjerde og sidste del beskriver den praktiske handel med aktier, hvor forfatteren bl.a. skriver i forhold til sin egen handel med aktier: "Hvis jeg skal søge efter en ære i det, jeg har gjort, har det blot været, at jeg har forholdt mig til, hvad jeg synes, jeg kan leve med i forhold til afkast."

Vurdering

Inspirerende og relativ lettilgængelig guide med forfriskende bud på aktiehandlens psykologi og metodik. Karsten bruger fortrinligt både sin uddannelse som økonom og sine erfaringer som aktiv aktiehandler

Andre bøger om samme emne

Samme forfatter har også skrevet En sikker investering. En anden guide er Tjen en million på aktier