Lektørudtalelse
Kort om bogen
8 mennesker, der ikke kender hinanden, inviteres til en øde ø, hvor der kun er et butlerpar. En efter en myrdes de alle, og alle mistænker naturligvis hinanden. For læsere af puslespilskrimier
Beskrivelse
Krimi fra 1939 uden Christies sædvanlige detektiver, Poirot og Marple. Det er i stedet op til de ti på øen at finde ud af, hvem af dem, der er morderen, der ønsker at straffe de andre. De har alle været årsag til drab, der ikke var mord i lovens forståelse eller ikke er opdaget. Da morderen arbejder hurtigt, indskrænker feltet af mistænkte sig naturligt
Vurdering
Det er Christies gennem tiderne bedst sælgende roman og den regnes for et mesterværk indenfor genren. Plottet er da også meget originalt og elegant, men tiden er ikke gået ubemærket over teksten, der uden Marples eller Poirots charme, virker stiv og gammeldags
Andre bøger om samme emne
Romanen er tidligere udgivet under andre titler bl.a. En af os er morderen. Den har desuden dannet skole for en del andre, hvoraf Umberto Ecos Rosens navn er den kendteste