Lektørudtalelse
Kort om bogen
I fremtiden koster hvert åndedræt penge. De rige kan købe kvalitets-ilt, mens de fattige må nøjes med dårlig ilt. Shay og Troy bliver tvunget ud i en livsfarlig alliance for at få råd til ilt. Første bog i den spændende serie Ilttyv. Fra 12 år
Beskrivelse
Dystopisk fremtidsroman, hvor man skal betale for ilt for at overleve. En verden, hvor jorden er giftig i bogstavelig forstand. Derfor er der bygget et slør over byen for at holde strålingen nede. Hovedpersonerne er de to halvsøskende, Troy og Shay. Troy tjener penge i bokseringen, men mister sit job. Shay ryger i fængsel, hvor hun ikke har råd til at købe ilt. Da de bliver kontaktet af den mystiske Marton, der lover dem ilt, mod særligt arbejde, lyder det for godt til at være sandt. Og det er det også. Bogen er skrevet i jeg-form, og det er skiftevis Troy eller Shay der fortæller
Vurdering
Utrolig velskrevet roman til unge. Gradvist føres vi ind i en ukendt, men overbevisende fremtidsverden. På den ene side er Troy og Shay almindelige teenagere. På den anden side er de underlagt et stramt systemstyre, der er præget af angst, fortielser og sociale hierarkier. Bogen har action og fart over feltet, og er utrolig underholdende. Næste bind udkommer dette efterår
Andre bøger om samme emne
Kan sammenlignes med Den druknede soldat og Den som tøver, også dystopiske fremtidsromaner, hvor verdenen er præget af menneskeskabte naturkatastrofer