Lektørudtalelse

Forfatter: Annemette Schønberg Johnsen

Kort om bogen

Fiona Maye er familieretsdommer ved britiske High Court og involverer sig dybt i en sag om en 17-årige dreng, der er Jehovas Vidne og livstruende syg. Samtidig er hendes mangeårige ægteskab i krise. Roman om følelsesmæssige, religiøse og etiske dilemmaer for voksne læsere

Beskrivelse

Romanen om den fremtrædende dommer tager flere drejninger undervejs. Dommer Fiona Maye, 60 år, lever i et trygt ægteskab, men mærker savnet af børn i forholdet. Hun får en særlig forbindelse til den alvorligt syge 17-årige Adam, der som Jehovas Vidne nægter at modtage blodtransfusion. Hendes retlige afgørelse får overraskende konsekvenser, også for hende selv. Samtidig meddeler hendes mand, Jack, at han agter at indlede en erotisk affære netop nu, inden pensionsalderen

Vurdering

Roman på begavet og velskrevet niveau om moralske, følelsesmæssige, lægeetiske, retlige og religiøse dilemmaer. Alment læsbar og fængende, intelligent konstrueret og med bud til mange læsere

Andre bøger om samme emne

Bogen er især sammenlignelig med forfatterens øvrige samt andre i samme klasse, såsom Julian Barnes, Martin Amis, Philip Roth m.fl. Det er ikke lykkedes mig at finde andre nyere romaner på tilsvarende litterært niveau med de nævnte temaer