Lektørudtalelse

Forfatter: Lene Hedengran Rasmussen

Kort om bogen

En ungdomsbog for voksne om 14-årige June, der mister sin bedste ven, der dør af aids. Det er en roman om kærlighed, følelser, familiebånd og hemmeligheder

Beskrivelse

14-årige Junes fortrolige er hendes onkel Finn. Han er kunstmaler og hendes bedste ven. Vi befinder os i New York, og han dør af en hemmelig sygdom, som ingen taler om. Midt i sorgen kommer der en ny person ind i hendes liv, der viser sig at kunne hjælpe hende med savnet. Det er Finns hemmelige partner Toby. Historien foregår i midten af 1980'erne, hvor aids stadig var en skamfuld sygdom. Den startede i homoseksuelle kredse, men begyndte så at brede sig til alle samfundslag. Det er en historie om kærlighed og venskab, hvor hjælpen kan komme fra en uventet side og række hånden frem. Det er forfatterens debutroman, og den blev kåret til årets bedste bog i 2012 af bl.a. Amazon. Den har også fået prisen "The Alex Award". Forfatteren kommer fra New York, men bor i England med sin familie

Vurdering

En rørende fortælling om hemmelighederne omkring aids i 1980'erne. Det er en opløftende og følsom roman om sorg, kærlighed og venskab

Andre bøger om samme emne

Kan sammenlignes med andre romaner, der handler om aids. Fx Min ven Thomas