Lektørudtalelse

Forfatter: Helle Laursen

Kort om bogen

Vindheksen er tilbage, de tre Walker børn bliver igen kastet ud i et nervepirrende eventyr og Kristoff House afslører nye hemmeligheder. For 12-16 år

Beskrivelse

Tag med på endnu et hæsblæsende eventyr sammen med tre søskende med efternavnet Walker. Vindheksen er tilbage og Cordelia, Brendan og Eleanore må igen tage kampen op mod hende, og opdager at Kristoff House stadig gemmer på mange hemmeligheder. Igen spiller magien i "Undergangen og Ønskernes bog" en stor rolle. Cordelia finder en dagbog der afslører en utænkelig hemmelighed. Kampen mod vindheksen fører dem tilbage i tiden og ind i i Kristoff Denvers bøger, der forgår i romertiden, 2. verdenskrig og mellem frostmonstre og munke i Tibet

Vurdering

Du får svært ved at lægge bogen fra dig, for hvert kapitel ender så spændende og overraskende, at du lige må nappe det næste, og sådan får du læst 519 sider uden at opdage det. Den flotte forside af bogen får dig måske til at tænke på en stor Hollywood actionfilm/fantasy, og det er lige hvad det her er. "Uhyrenes kamp" er anden bog i serien "House of secrets"

Andre bøger om samme emne

Hvis du vil læse noget som ligner serien House of secrets", kan du også læse bøger som Philip Kerrs Akhenatons hemmelighed og Kaostvillinger. 1. bog af Garth Nix og Sean Williams