Lektørudtalelse
Kort om bogen
Billedfagbog om gorillaer med mange flotte billeder. Bogen kan læses højt for børn mellem 5 og 7 år eller læses selv af børn mellem 7 og 9 år
Beskrivelse
Bogen består af en masse billeder af gorillaer, som suppleres med en kort tekst, der passer til billederne. Blandt emnerne er gorilla-arter, levesteder, føde, unger, opvækst og sprog. Bogen afsluttes med nogle store fakta om gorillaer med fokus på de mere ekstreme fakta om dyret, en ordforklaring og et stikordsregister
Vurdering
Det er en udmærket billedordbog med mange flotte billeder, som illustrerer bogens fakta godt. En bog som dyreglade børn vil være glade for. Bogen er især velegnet til hyggelæsning, men den er også velegnet til brug ved skolearbejde sammen med andre fagbøger om gorillaer
Andre bøger om samme emne
Serien "Store dyr" indeholder mange andre spændende dyrebøger for dyreglade børn. Vil man læse mere om gorillaer kan titlerne Den lille gorilla, Gorilla og Gorilla anbefales