Lektørudtalelse
Kort om bogen
Roman om de følelsesmæssige følger af et seksuelt overgreb fortalt i 1. person. Letlæst ungdomsroman for teenagepiger
Beskrivelse
Til en fest på skolen går det lidt for langt. Amalie var egentlig forelsket i Patrick og går med ham ud bagved en bygning til en fest. Her forgriber han sig på hende, voldtager hende og truer hende til tavshed. Efterfølgende overværer hun sin såkaldt bedste veninde, Louise, gå hjem med Patrick. Romanens hovedhandling foregår i dagene efter og gennemgår de forskellige stadier, hun må gå igennem: Skyld, skam, selvbebrejdelse og om modet til alligevel at fortælle sin historie og blive moden nok til at sige fra, både over for Patrick og Louise
Vurdering
Bogens pædagogiske ærinde er at fremstille, at det aldrig er kvindens skyld, et tema, der er meget oppe i tiden lige nu. Denne pointe bliver elegant fremstillet uden kunstighed
Andre bøger om samme emne
Andre bøger om emnet "date rape" er fx Nanna Gyldenkærnes Lukas, min Lukas og Det gør kun ondt en gang