Lektørudtalelse

Forfatter: Iben Jakobsen

Kort om bogen

Romanen følger en voldsomt overvægtig antiheltinde, der malker velfærdssystemet, mens hun sort passer telefonen på et bordel. Et hav af følelser vælter hendes tilværelse, da en stamkunde får øjnene op for hende. Mest for kvinder

Beskrivelse

Elvira Gregersen er 39 år, stærkt overvægtig, kronisk arbejdssky og telefondame i et bordel. Hendes tvillingebror, Sixten, er narkoman, og hendes bedste ven, Køster, er politibetjent. De tre har holdt uløseligt sammen siden barndommen. Da en af de prostituerede forsvinder sporløst, kontaktes Elvira af en stamkunde, Kluden, der vil have hende med ud at lede. Det ender slet ikke, som de havde ventet

Vurdering

"Happy Ending" er en rørende bog - måske det sidste man havde ventet efter at have læst beskrivelsen. Man har som fordomsfuld læser så mange grunde til ikke at syntes om Elvira - men det gør man. Man kan slet ikke lade være. Historien er fin og Elvira er så skrøbelig, men alligevel benhård. Meget velskrevet roman om skæve eksistenser og hårde livsvilkår, om ensomhed og forsigtige håb

Andre bøger om samme emne

Andre bøger om finurlige og skæve eksistenser kunne fx være Lykkeridder, Lejlighedssange og Beckomberga