Lektørudtalelse

Forfatter: Malene Møller Larsen

Kort om bogen

Sybog med nogle fine bud på unikke tasker i små og store størrelser, til alle glade amatørsyersker

Beskrivelse

Med udgangspunkt i tre grundmodeller viser Tina Benfeldt Levring hvorledes man syr en taske med lynlås. Bogen indeholder desuden andre modeller og et stort afsnit med genanvendelse af fx en gammel klokkestreng, et lommetørklæde samt brug af fraklippet stof. Bogen er med mange fotos, ideer og syvejledninger

Vurdering

Denne bog gør op med brug og smid væk kulturen, og giver nogle gode bud på hvor flot, smukt og personligt, man kan sy en taske af brugte ting. Arbejdsvejledningerne er godt illustrerede og materialelister indleder hver model. En inspirerende og visuelt lækker sybog. Bogen er let at gå til, og kan give gode idéer til både mere og mindre øvede syere

Andre bøger om samme emne

Levring arbejder hovedsagelig med tasker. Redesign kids og Genbrug på den fede måde er også bøger om genbrug. Sofie Meedom er også meget kreativ og opfindsom og har skrevet Små tasker