Lektørudtalelse

Forfatter: Helle Laursen

Kort om bogen

"Guderne" kalder veninderne Janne, Bita og Lilly sig. Janne er dødtræt af at bo i provinsen med sin triste skilsmisse-far. Da Lilly erkender at hendes kæreste er voldelig, går Guderne i auktion. For 14-16-årige

Beskrivelse

Janne og hendes veninder bor i provinshullet Tierp, og går i gymnasiet. Efter af Lilly er blevet slået af sin kæreste, bestemmer de sig for at sætte en ny dagsorden for deres liv. De vil ikke længere være "piger", men guder. Hvordan kan man vriste sig fri af provinsens grå kedsommelighed, få sat en stopper for den voldelige kæreste og samtidig finde sig selv? Ny bog i serien "Sonar"

Vurdering

Du bliver blæst omkuld af denne rå, sjove og kaotiske historie, der fortælles af Jannes stærke stemme. Sproget er fyldt med billeder og citater. Teksten understøtter Jannes turbulente følelsesliv, sproget er hektisk, rapt og ligefremt. Tempoet dunker derudaf ganske som Jannes teenage-puls. Tonen er humoristisk og har en feministiske vinkel på problemstillingerne. Der er også plads til refleksion for, hvor langt man vil gå i et kærlighedsforhold

Andre bøger om samme emne

I "Sonar" serien, finder du også Kun tæt på der også handler om en venindeflok og deres problemer. Du kan også læse Se mig, skub mig, grib mig, hvor fire unge piger mødes på et tidspunkt i deres liv, der er fuldt af ændringer og udfordringer