Lektørudtalelse
Kort om bogen
En grundlæggende og grundig didaktik for naturfagene fra folkeskole til ungdomsuddannelser i serien "Didaktik". Til hjælp og refleksion for lærere og lærerstuderende
Beskrivelse
Bogens første kapitler tager fat på de helt grundlæggende spørgsmål om, hvorfor der skal undervises i naturfag, og hvilke læringsteoretiske baggrunde underviseren skal have med sig. Herefter behandles fire aspekter af naturfagsundervisningen: det undersøgende arbejde, it, sprog og kommunikation samt evaluering. Alle aspekter beskrives ud fra såvel teori som praksis, og i hvert kapitel afsluttes med en opsummering. Diagrammer og skemaer understøtter fremstillingen. Bogen afsluttes med perspektiveringer på naturfagsundervisningens udfordringer. Den rummer udførlig indholdsfortegnelse og omfattende international litteraturliste
Vurdering
Velskrevet og veldokumenteret oversigt over naturfagenes "hvorfor?" og "hvordan?". Bogen er både grundig og fagligt aktuel, og den er rimeligt let tilgængelig
Andre bøger om samme emne
Svein Sjøbergs Naturfag som almendannelse fra 2005 er stadig uomgængelig. I forlagsserien er tidligere bl.a. udkommet Fagdidaktik i sprogfag, Fagdidaktik i matematik og Motivation